Enhedslisten vedtager at udarbejde marxistiske skolingsmaterialer

På Enhedslistens årsmøde, der er blevet afholdt i Pinsen, har partiets delegerede vedtaget en strategi, der blandt andet betyder, at partiet det kommende år skal udarbejde marxistiske skolingsmaterialer.

Det er meget glædeligt, at der i Danmark er partier der interesserer sig for at forstå samfundet på et teoretisk afklaret grundlag. Som altid gælder det, at det er svært at lave forandringer af samfundet, hvis ikke man forstår hvordan det fungerer.

Institut for Marxistisk Analyse stiller sig selvfølgeligt til rådighed hvis Enhedslisten måtte søge sparring til udarbejdelsen af undervisningsmaterialer til sine medlemmer. Instituttets medlemmer har tidligere været initiativtagere til undervisningsforløbet Café Marx, der er blevet afholdt i mange dele af landet for forskellige organisationer.

Café Marx bestod af tre undervisningsaftner hvor der blev holdt oplæg og spillet spil. På forhånd havde deltagerne fået tilsendt hæfter, der forberedte dem på aftenens diskussioner.

Marxismen er en pluralistisk videnskabsteori der er under stadig udvikling. Derfor kan man selvfølgeligt ikke bare tage tidligere tiders materialer, men må man udvikle materialer der er tilpasset vores tid.

Vi glæder os til at se resultatet.

WPMessenger