Nyttemaksimering, cost-benefit-analyse, rationalitet og eksternaliteter.
Det er sandsynligvis de begreber, de fleste af os tænker på, når vi skal beskrive økonomisk teori. Og den neoklassiske økonomi er da også den teori, der er mest udbredt i verden i dag. Det er den, der undervises i på universiteterne, og den, der ofte danner grundlag for politiske beslutninger og den offentlige debat.
Men der findes andre tilgange til økonomien.
I denne serie går Globalnyt nysgerrigt til en håndfuld af dem. For hvad er potentialerne ved for eksempel dekolonial, feministisk eller økologisk økonomi? I en række Q&A’s forklarer de mennesker, der arbejder med de alternative økonomiske teorier, hvordan verden ser ud, hvis man tager netop deres teoretiske briller på.
Næste bidrag i serien Med andre briller kommer fra Karen Helveg Petersen. Hun er statskundskabsuddannet fra Aarhus Universitet og har en ph.d. i økonomi fra Stony Brook University. Med bogen Rentekapitalismen og en række internationale publikationer har hun markeret sig som en central stemme inden for kritisk politisk økonomi. Hun har også arbejdet som konsulent med fokus på Afrika, hvor hun blandt andet har rådgivet FN og EU.
Hvad er det vigtigste, man ser gennem dine briller?
”Set med marxistiske briller er det arbejdet, der skaber værdierne i samfundet. Og værdien af varer forstås ud fra, hvor meget arbejdstid der i gennemsnit skal til for at producere dem. Det står i kontrast til den måde, vi tænker værdi på i dag, hvor den opgøres som priser i penge.”
”Det er et enkelt udgangspunkt, som peger på en grundlæggende ulighed i økonomien. Arbejderne ejer ikke selv kapitalen – fabrikkerne, virksomhederne og finanserne – bag dem. I stedet sælger de deres arbejdskraft, mens ejere og investorer trækker et betydeligt overskud ud af det arbejde, der bliver udført. Og når kapitalen vokser hurtigere end beskæftigelsen og lønninger, samler stadig mere rigdom sig på få hænder.”
”Derfor ser marxistisk økonomi på kapitalismen som et system med brutale konsekvenser for menneskers arbejdsliv og sociale vilkår. Selvom stater regulerer markederne, og der findes velfærdsordninger og institutioner, er systemet grundlæggende drevet af jagten på mere profit og vækst. Det er netop denne dynamik, der igen og igen fører til økonomiske omvæltninger og kriser.”
Hvad mener du andre briller overser?
”Det, vi i dag kalder mainstreamøkonomi, tager udgangspunkt i udbud og efterspørgsel. Priser bliver forklaret som et resultat af forbrugernes ønsker og virksomhedernes udbud – ikke af den tid og det arbejde, der ligger bag produktionen.”
”Den måde at se økonomien på betyder, at klasseforskelle ofte forsvinder ud af billedet. Ulighed i indkomst og formue bliver gjort til et politisk spørgsmål, som kan løses med skatter og omfordeling. Men set med marxistiske øjne er der klare grænser for, hvor meget politik kan rette op på uligheden, så længe systemet bygger på, at arbejdskraft skal holdes så billig som muligt.”
Mainstreamøkonomien overser, at pres på naturen er en del af selve det kapitalistiske system, som bygger på konstant vækst
”Det er rigtigt, at nogle arbejdere i dag lever et liv, der ligner middelklassens. Men udviklingen i produktivitet betyder også, at færre skal producere mere. Det presser flere uden for det egentlige arbejdsmarked, i usikre job som platformsarbejde og freelance hvor man hele tiden må kæmpe for den næste kontrakt. Det udnytter giganter som Amazon, der modarbejder fagforeninger, skruer tempoet op og betaler lave lønninger til deres lagerarbejdere.
”Mainstreamøkonomien overser også, at pres på naturen er en del af selve det kapitalistiske system, som bygger på konstant vækst. Der skal hele tiden produceres mere, og det sker ved at udnytte naturens ressourcer.”
”Selv den ’grønne’ omstilling er afhængig af ressourcekrævende teknologi og af, at der kan tjenes penge på den. Det er med til at forklare, hvorfor vi netop nu ser tilbagerulning af klima- og miljøtiltag – ikke kun i USA, men også i Europa.”
Hvis alle tog dine briller på i dag, hvordan ville verden så se ud om 20 år?
”Hvis samfundet allerede i dag blev indrettet ud fra et marxistisk perspektiv, ville verden om 20 år bevæge sig væk fra at være styret af profit. Produktion og ressourcer ville i højere grad blive organiseret, så de kom alle til gode, og beslutninger om, hvad der skal produceres, ville i større grad blive taget i fællesskab. Det ville grundlæggende ændre, hvordan samfundet fungerer.”
Håbet er, at kapitalismens tilbagevendende finanskriser og stigende klima- og miljøkriser vil nære den modstand i befolkningen, der skal til for at slå ind på en helt anden politisk og økonomisk vej
”De teknologier, vi allerede har i dag, gør det muligt at producere nødvendige goder med langt mindre arbejde end før. Det kunne give mennesker mere frihed og kortere arbejdstid. Samtidig udvikles mange teknologier i dag på måder, der er problematiske: Kunstig intelligens kan bruges på umenneskelige måder, store tech-virksomheder udnytter folks data for profit, militærindustrien vokser, og nye teknologier som kryptovaluta bliver knyttet til magtfulde økonomiske og politiske interesser.
”Der er derfor en grundlæggende konflikt mellem teknologiens frigørende muligheder og den måde, den bruges på i et kapitalistisk system. Håbet er, at kapitalismens tilbagevendende finanskriser og stigende klima- og miljøkriser vil nære den modstand i befolkningen, der skal til for at slå ind på en helt anden politisk og økonomisk vej, hvor teknologien anvendes mere fornuftigt og til gavn for flertallet. Det er dog en langsom proces.”
”På kort sigt ser jeg især mere modstand i samfundet, flere bevægelser nedefra og en fornyet klassekamp på grund af de stærke kapitalinteressers fremvækst.”
Hvor bliver brillerne brugt i dag?
”Der er unge studerende, der mødes i netværk og på konferencer om økonomi og nægter at tage de gængse økonomiske dogmer for givet. Samtidig må man også erkende, at meget af arbejdet stadig kredser om fortolkninger af Marx’ hovedværker, uden altid at blive omsat til nye svar på nutidens konkrete problemer.”
”Der sker dog også noget uden for universiteterne. I flere afrikanske lande vokser modstanden mod de gamle kolonimagters fortsatte indflydelse. Her vinder tanken frem, at naturressourcer og produktion i højere grad skal bruges til landenes egen udvikling, og at udenlandske virksomheder og interesser bør underlægges større kontrol.”
”Det er måske snarere et skridt mod en form for hjemmegroet kapitalisme end egentlig socialisme. Men hvis det kan mindske afhængigheden af udenlandske investeringer, kapital og teknologi, vil det samtidig kunne udfordre et globalt økonomisk system, der i dag er domineret af et lille antal magtfulde aktører.”
Hvem burde tage brillerne på?
”De mennesker, der ønsker at ændre samfundet, bør sætte sig ind i marxistiske grundbegreber og forstå, hvorfor systemet kræver helt grundlæggende forandringer. Marx sagde – i en let omskrivning – at det ikke kun handler om at fortolke verden, men om at forandre den.”
”I dag er vi ikke dér endnu. Først skal fortolkningen genoplives. Det betyder ikke bare at forstå de grundlæggende økonomiske forhold, men også kapitalismens udvikling, velfærdsstatens kriser, pengesystemet og finansverdenen, forskellene mellem det globale syd og nord – og meget mere.”
”Mit håb er derfor, at især unge, aktivister, fagbevægelsen, progressive intellektuelle og politikere tager de marxistiske briller på for at organisere sig politisk, intellektuelt og moralsk for at arbejde for en verden, der er værd at leve i. Glimt af dette håb ser vi i bevægelser og valgkampagner, der udfordrer kapitalens magt – som for eksempel den opbakning, Zohran Mamdani har mobiliseret i New York.”