Efter god tog vel et års forsinkelse, og så lige tredive minutter ekstra grundet en dobbeltbooking af lokalet, kunne Institut for Marxistisk Analyse den 28. Februar endeligt byde velkommen til professor Heinz Sünker.
Sünker dyrker en klassisk akademisk disciplin, at læse gamle tekster i lyset af denne tids politiske udvikling. Specifikt beskæftiger han sig med nogle af de tekster som Friederich Engels skrev om klasse, startende ud fra den kendte sats i Engels brev til Bloch hvor han skriver at det afgørende element i historien er produktionen og reproduktionen af det virkelige liv. Det er omkring dette at magtkampene mellem klasserne udspiller sig.
Hos Engels finder vi, ifølge Sünker, allerede ansatserne til nogle af de analyser vi senere ser hos Gramsci (hegemoni), Bourdieu (habitus), Foucault (magt) og E. P. Thompson (forces in the field).
Vi som moderne undersøgere kan så bruge de mere udfoldede teorier, som Engels kun kunne ane, til at genbesøge hans tekster og stille os selv nogle af de spørgsmål om nutiden som han stillede til sin samtid.
Særligt hvis vi tager E. P. Thompsons betragtninger om, at klasse som historisk gennemlevet virkelighed i høj grad skabes af arbejderne selv gennem deres livsførsel og selvbillede, kan vi spørge os selv, hvad neoliberalismens offensiv fra 1970erne og frem har betydet for klassebevidstheden.
Sünker fremhævede her millionæren Warren Buffets ildevarslende citat: “Der var en sociale krig og vi vandt”
Blandt andet ved hjælp af Mike Savage’s Class in the 21st century ser Sünker nogle cirkler af kamp og læring som arbejderklassen historisk gennemgår.
Det starter ud med solidariske tilkendegivelser og fælles handling. Det giver muligheden for at en gruppe kan lave nogle bevidste handlinger, der fører til en bevidsthed om at udgøre et fællesskab. Gennem uddannelse bliver forståelsen for egen situation uddybet. Det gør at spørgsmål på et tidspunkt rejses, om ikke der er bestemte funktioner i samfundet (arbejdsgivere, mellemledere osv.) der egentligt godt kunne undværes. Hvilket slutteligt fører til en bestemt logic kendetegnende arbejderklassen som står i modsætning til den logik kapitalen retter sig efter.
Målet for forståelsen er selvfølgeligt bruddet med kapitalismen, og Sünker fremhæver hvordan Marx og Engels igen og igen burger foreninger som eksemplet på hvordan befrielse og socialt og politisk demokrati kan opnås.
Kvinder og andre flertal
Freja Kichert, der deltog over et Zoom link fra Berlin trak på sin erfaring med at organisere lærervikarer og udenlandske arbejdere, da hun som den første fik givet ordet, for at kunne spørge ind til oplægget. Freja tog fat i immigrationens rolle i klasse sammensætningen, et emne professor Sünker havde forbigået, men som med øje på de irske immigranter havde beskæftiget Engels en del.
For hvordan skal vi forstå muligheden for en fælles oplevelse af klasse på tværs af statsborgerskabsskel, når det er visa status der for mange immigranter er den afgørende faktor for deres leveforhold. Altså, at så længe de har et visa i Nordamerika eller Europa, så lever de et liv med en relativ høj indkomst og en nogenlunde social sikkerhed, men mister de dette, så falder de måske ned i bitter armod. Særligt for højere betalte immigranter som læger eller ingeniører har det stor betydning for hvordan de oplever deres klassetilhørsforhold.
Hun italesatte også en anden mangel ved oplægget. Kvindernes rolle i hele historien, der indtil da ikke var blevet nævnt af den aldrende professor. Men som han i øvrigt syntes var af højeste vigtighed.
Det gjaldt også det næste spørgsmål da Francesco Castallani spurgte hvor meget mening det egentligt giver at lave en klasseanalyse af et samfund i Vesten, uden at analysere at arbejderne der laver det tøj befolkningen går i, de telefoner de snakker i, de møbler de sidder på, alle bor i Asien og selv fattige og mellemindkomst forbrugere i vesten er en del af den udbytning der sker?
Og herfra fortsatte diskussionen ind i al den kompleksitet der findes, når man vil beskrive verden på en dækkende måde. Endnu mere komplekst bliver det når man vil organisere forandringen. For en international organisering af arbejdere må vel afspejle den globale produktionskædes kompleksitet? Hvordan påvirker nye teknologier arbejdernes evne til at kunne kontrollere deres egne arbejdsprocesser og hvordan undgår man at kapitalen ikke bare bruger vores gode intentioner til at genere nye kriser den kan udnytte?
Det kan forhåbentligt glæde læseren, at nogle af de spørgsmål vil blive stillet igen til vores næste møde. Her forhåbentligvis med mere konkrete svar, når repræsentanter for madbude, journalister og it-teknikere går i samtale om hvordan man organiserer den prækære arbejdskraft.