Wolt, Wolt, Wolt – Strike, Strike, Strike!
Wolt, Wolt, Wolt – Strike, Strike, Strike!
Råbene gjalder ud over Nørreport, hvor 50 Woltbude og et tital støtter har samlet sig. Centralt står energiske organisatorer, fumlende for at få udtalt de svære engelske slagsange helt rigtigt. Deres argentinske accent kan tydeligt afledes. En kollega med bangladeshiske rødder holder megafonen. I kanten holder budcykler, knallerter og en særlig elektrisk vogn der kan transportere større mængder varm mad til de ventende kunder. Men i dag må kunderne vente på maden. I dag er der strejke.
Kl. 18 suser demonstrationen afsted. På allehånde forskellige transportmidler kører det ned af Vestervoldgade, mens råbene ”Strike! Strike” mænger sig med lyden af båthorn.
Rådhuspladsen er målet, måske Wolts hovedkvarter bagefter. Energien er elektrisk.
Klubben på Rådhuspladsen
To uger tidligere står Rasmus Emil Hjort foran en håndfuld mennesker i Solidaritetshuset. Institut for Marxistisk Analyse har indbudt ham til at komme og fortælle om organiseringen af løstansatte. Det Guy Standing for en del år siden kaldte prækariatet. Standing forstod det i høj grad som en nyt lag af langt uddannede i usikre job. Det Rasmus organiserer har dog altid været prækært, bude og svajere.

Ingen af de fremmødte havde nok forestillet sig, at det ville være en let opgave at organisere budene. Globaliseringen har bragt arbejdere fra det sydligste Amerika og den nepalesiske højslette sammen i et pizzeria i Nordvest, hvor de begge venter på en ordre der er forsinket. Ikke et menneske, men en algoritme er bestemmende for hvor mange penge de går glip af, mens de venter på at osten smelter.
De tilhørendes spørgsmål er mange. Hvad er barriererne konkret? Hvorfor lykkes det nogle steder men ikke andre? Hvordan er det lykkedes at få opbygget en faglig klub inden for Just-Eat, og hvad sker der nu hvor virksomheden holder op med at være aktiv i Danmark?
Rasmus forsøger tålmodigt at forklare forskellene på de ansatte hos Just-Eat og Wolt. Der hersker nemlig en forskellig bevidsthed hos arbejderne de forskellige steder, trods arbejdet umiddelbart er ens. Begge steder er der en stor udskiftning, men hos Wolt går det hurtigere. Der er også flere her, for hvem jobbet er en sidegeschäft ved siden af deres studie.
Det har heller ikke været let at få kollegaerne til at komme hen til fagforeningen. Mange havde erfaringer med at den ikke gad at hjælpe, og mange af de problemer budene stod med, såsom bolig eller opholdstilladelse er ikke fagforeningens område. Til sidst lykkedes det alligevel at mødes, ikke i fagforeningen, men på Rådhuspladsen, hvor Just-Eat budene i en pause havde tid til at stifte en klub.
Enhed og modsætning
Min mand har også arbejdet for Wolt, lyder det over en Zoomforbindelse fra Dublin. Lise Møller Schilder, næstformand for journalisterne kender også alt til problemerne med at organisere prækært ansatte. Her var det de prækært ansatte freelance journalister der forsøgte at få fagforeningens hjælp i forhandlinger, men heller ikke her fik de hjælp.
Det var ansatsen til at finde den løsning der gennem historien igen og igen har budt sig, hvis ikke man kan gøre det alene, så må man organisere sig. Lise stod derfor i spidsen for at få freelancerne til at tale mere sammen og stille fælles krav.
At de har opnået noget kan de dog takke de fastansatte journalister for. De accepterede selv at afse fra lønstigninger så der var mere til freelancerne. Det er et mønster Lise har mødt af flere omgange i forhandlingerne. Hver gang de som prækært ansatte stiller krav, er modkravet, at så skal de fastansatte have noget mindre. En effektiv strategi til at spille de to grupper ud mod hinanden.
Når vi ved aftenens slutning derfor vender tilbage til mere teoretiske termer er der en tilhører der gerne vil høre om der er forskel på prækariat og lønarbejdere. Nogle gange er svaret, men forskellene er alle vegne, også mellem prækært ansatte der arbejdere sort og ikke har adgang til basale velfærdsydelser og de der har. En pointe der vækker minder om mødet en måned før. Kampen er derfor aldrig kun et enkelt sted, den er bred og handler om at sikre alle gode rettigheder.