Til dagens møde havde arrangørerne accepteret, at titlen på indkaldelsen måtte være lang. Der er simpelthen ikke nogen måde, hvorpå man med få ord kan indfange værditeoriens betydning i Karl Marx’ politiske økonomi for forståelsen af den nuværende geopolitiske udvikling.
Men Bill Jefferies, til dagligt underviser på SOAS i London, formåede at gøre sine økonomiske pointer tydelige i en afslappet atmosfære, hvor forklaringer om profitratens faldende tendens blev afbrudt af smittende grin og hurtige jokes.
Jefferies’ hovedspørgsmål var, hvad vi egentligt kan bruge Marx’ økonomiske tanker til. Altså, kan det være med til at forklare den geopolitiske situation med krige i Ukraine og Gaza som et fortæppe for den store handelskrig mellem USA og Kina?
Marx’ bidrag er her at pege på, at kriser, både økonomiske og politiske, ikke er eksterne for kapitalismen. Det er den kapitalistiske produktionsmåde selv, der skaber sine kriser.
Lange og korte bølger
De politiske kriser har ofte deres rod i den økonomiske udvikling, og allerede ved indgangen til det forrige århundrede talte Alexander Parvus (der i Danmark kom til at spille en afgørende rolle for den kooperative bevægelse) om en Sturm und Drang i den politisk-økonomiske udvikling.
Han så, at der var perioder med investeringer, der så blev efterfulgt af perioder med nedgang og politisk uro. På den baggrund forudsagde han, at der ville komme en krise, efterfulgt af en verdenskrig og derefter et socialt oprør. Pænt imponerende.
Mere kendt end den obskure Parvus (om hvem Tørk Haxthausen i øvrigt har skrevet en god roman) er Kondratiev, hvis navn er blevet koblet til ideen om, at den kapitalistiske udvikling følger nogle lange bølger. Mange vil nok også have mødt ideen hos den belgiske trotskist Ernest Mandel, der udbredte ideen til sine proselytter.
Lige før sin død i 1996 beskæftigede Mandel sig med spørgsmålet om, hvad der skulle til for at løse 70’ernes og 80’ernes krise. Han oplevede, at den stadig var i gang, og som bevidsthed ofte lagger bagud i forhold til den reelle udvikling, var hans svar på, hvad der skulle ske, egentligt en beskrivelse af det, der var ved at ske omkring ham.
For at øge profitraten, mente Mandel, måtte både Rusland og Kina integreres i verdensmarkedet. Toldbarrierer måtte nedlægges. Arbejderbevægelsens kampe måtte af kapitalisterne trænges tilbage, og befrielsesbevægelserne rundt om i verden måtte besejres. Og sådan blev det.
Østen åbnes op
Rusland, der i midten af 90’erne stadig var i gang med at komme sig over sovjetøkonomiens kollaps, begyndte i nullerne at blive integreret i den vestlige økonomi. Kina blev i 2001 optaget i verdens handelsorganisation. Handelsaftaler blev i alle verdensdele sluttet under beskyttelse af amerikanernes nye position som verdensomspændende hegemon.
I Europa kom der et stort indskud af veluddannet arbejdskraft fra de tidligere østbloklande, og Kinas omdannelse til verdens værksted betød, at millioner af mennesker gik fra at være bønder til at blive arbejdere. I denne periode fordobledes antallet af arbejdere på verdensplan.
Grafen viser den hurtige vækst af arbejdere i den sekundære og tertiære sektor i Kina siden 1970’erne og den markante nedgang i antallet af beskæftigede i den primære sektor efter 1990. Grafens sidste punkter viser ifølge Bill Jefferies at udviklingen er ved at nå sin afslutning nu.
Og befolkningen i Kina og Østeuropa var ikke kun arbejdskraft, der kunne udbyttes; de var også forbrugere, der skabte enorme nye markeder for kapitalen.
Alle tendenser i den økonomiske udvikling svarer til det, Marx havde angivet som modvirkende tendenser til profitratens faldende tendens.
Forskellige tendenser
For Bill Jefferies tegnede der sig en udfordring, for de gængse økonomiske teorier hævdede egentligt det modsatte, at profitraten var faldet i denne periode.
Det skyldes både, at måden man opgør virksomhedsværdi på baserer sig på forventet profitabilitet og på den måde, CIA under den kolde krig forsøgte at opgøre produktionen i Sovjet. Kort fortalt antog man kontrafaktuelt eksistensen af et marked for varer og forsøgte gennem denne konstruktion at få et indblik i, hvordan produktionen udviklede sig. Det gav det oplagte problem, at da den sovjetiske økonomi i 90’erne brød sammen, tegnede det sig teoretisk som en nedgang for ’markedet’, men virkeligheden var jo, at det netop var på det tidspunkt, hvor markedet for alvor fik fat i den russiske økonomi.
Gængse økonomiske udregninger viser at profitraten har været faldende i en lang periode.
Ved at basere sine egne udregninger på andre faktorer tegnede Jefferies et helt andet billede. Frem for at se en nedgang i profitratene de sidste to årtier, er den steget gevaldigt.
Bill Jefferies udregning af profitraten i USA 1964-2019
Frihandelens afslutning
De faktorer, der de seneste årtier har været modvirkende på profitratens tendens til fald, er alle ved at nå deres afslutning. Fremkomsten af den multipolære verdensorden, hvor særligt Kina udfordrer USA, betyder, at USA ikke længere kan stille sig bag garantier om frihandel. Trumps handelskrig er det nødvendige svar på amerikansk kapitalismes behov.
I Kina er antallet af potentielle nye arbejdere faldende, mens mange andre udviklede lande kæmper med en befolkningsnedgang. I Afrika er infrastrukturen ikke til stede, hverken til at gøre kontinentet til en stor producent eller stor forbruger.
I Vesten vil man med al sandsynlighed se forsøg på at trække en del af produktionen til sig igen. Men udfordringen for profitten er her, at de industrielle arbejdspladser faktisk stadig er nogle af dem, hvor organiseringsgraden er høj.
På alle måder tyder det på, at den kommende periode er en periode, hvor profitmarginerne bliver presset. Det ved vi fører til en øget, desperat kamp blandt kapitalisterne om at presse arbejderne, og med fuldkommen sikkerhed ved vi, at det hele ender med en økonomisk krise.
Men hvornår? Det tør heller ikke Bill Jefferies spå om.
Institut for Marxistisk Analyse vil gerne takke Bill Jefferies for at tage turen fra London for at gøre os klogere. Vi ønsker også at takke Den almennyttige fond af 15. september 1968 for lån af lokaler og alle deltagere for den gode diskussion.