Indhold:

1. Træd frem i lyset

2. Socialismen – en virkelig idé

3. Ideologiens spøgelse

4. Et bridrag til den ideologiske klassekamp

5. Vores marxisme

6. Kommunismens virkelighed

1. Træd frem i lyset

Håbet er ikke længere en mulighed. Trods kriserne i økonomien, den latente klimakatastrofe og de øgede sociale og politiske spændinger har udviklingen med fornyet brutalitet atter bekræftet virkelighedens kolde faktum: Kapitalismens tidsalder slutter ikke af sig selv.

Et andet samfund kommer ikke per automatik. Skal det blive til virkelighed, kræver det vilje. Nytænkning. Mod. At ændre historien og vende udviklingen er ikke bare en holdning, man kan indtage eller en optik, man kan anlægge; det er noget, man gør. Vi, der ønsker et andet samfund, må bryde alle mure ned – indre som ydre – og lade fornyelsens idéer slippe løs i revolutionens flodbølge.

Vi ved, at menneskene skaber deres egen historie – ikke under forhold de selv har valgt men under givne forhold, som de umiddelbart forefinder. Når vi vil skabe vores egen tids historie, må vi derfor aktivt påvirke de samfundsforhold, vi lever under. For os, der lever i det 21. århunderede, er den givne virkelighed den kapitalistiske produktionsmåde. Det er med andre ord heri, vi må finde afsæt for at ændre historien og derfra skabe et nyt samfund.

Men for at kunne ændre på det kapitalistiske samfund er det altafgørende nødvendigt først at forstå det. At kende dets svagheder såvel som dets styrker er en uomgængelig forudsætning for at lade drømmen om et andet samfund passere fra utopi til virkelighed.

Intet sted er kapitalismen forstået bedre i sin helhed end i den marxistiske kritik af den politiske økonomi. Efter at have været erklæret både forældet, fejlagtig og tillige død er marxismen som en anden Fugl Phønix atter ved at rejse, og selv de mest indædte forsvarere for den kriseramte kapitalisme henviser med stadig kortere mellemrum til marxismens kapitalanalyse.

Ikke blot er marxismen et historisk nybrud i forståelsen af nutidens kapitalistiske samfund; den er også et middel til at frigøre os fra denne samfundsform. I marxismen går forståelse og forandring hånd i hånd. Marxismen stiller os med andre ord over for den opgave at forstå hvilke dele, der må fokuseres på i bestræbelserne på at revolutionere de nuværende samfundsforhold.

I dag hviler kritikken af kapitalismen på et utal af modsatrettede idéer og analyser, der efterlader den enkelte i vildrede uden mulighed for at gennemskue, hvor og hvordan der kan ændres på et system, som for hvert årti, der går, befinder sig i stadig flere kriser. Skal denne situation ændres, må disse idéer samles og gives en retning. Skal kritikken være mere end blot små slag i vinden, må den forenes.

Med marxismen som grundlag vil vi bestræbe os på at samle de mange stumper, spidse dem til og dermed skabe den kile, der for altid kan gennembryde kapitalismen og lave den åbning, hvorigennem det nye samfund skal komme.

Til de som ønsker forandring siger vi: Træd frem i lyset, I som er gemte men ikke glemte! Lad os sammen tage ansvaret på vores skuldre og løfte opgaven med at forbedre menneskenes livsbetingelser, som var vi bjerge af ild – urokkelige og oplysende vejvisere i virkeliggørelsen af et bedre samfund, en ny tid.

Alt for længe har vi kredset om den egentlige forandring – revolutionen – uden at forstå alvoren i det, der er dens grundlæggende forudsætning: Skal den se dagens lys, må ikke alene kampene men også de ideerne bag dem forenes. Da drømmen om et andet samfund døde med det 20. århundrede, fortonede den fremtidige socialisme sig i utopier, der i antal svarer til omfanget af stjerner i verdensrummet og fremstår i dag derfor som alt andet end en mulighed. I denne situation stillede håbet sig til rådighed, og de revolutionære har siden gjort det samme, som alle andre mennesker i vor tid: Håbet det bedste, frygtet det værste.

Denne tid er forbi. Med marxismen som udgangspunkt overskrider vi nu håbets tidsalder og går ind i handlingens – en opgave, der ikke udføres uden omkostninger. Marxismen er ikke uden forhistorie, og løgne og tilsværtninger vil fy fra alle sider. Ikke desto mindre gør vi det alene af den grund, at det er en nødvendig opgave. Tiden er endnu engang til at tage skridtet ind på udviklingens scene og påtage os vores rolle i historien.

Dette manifest er tilegnet alle jer, der vover at længes efter noget, som I endnu aldrig har set – og som ikke lader jer kue men går imod strømmen og holder fast i ønsket om at skabe et andet samfund. Det er et skrift til modet.