Den 8. maj havde Institut for Marxistisk Analyse inviteret til geopolitisk diskussion med baggrund i den igangværende handelskrig mellem USA og Kina. Aftenen blev indledt ved Kina forskerne Tabita Rosendal og prof. emiritus Jørgen Delman mens den efterfølgende diskussion blev skudt i gang af Lotte Rørtoft, formand for kommunistisk parti og Niklas Zenius Jespersen fra Enhedslistens internationale udvalg.
For alle tilstedeværende var det tydeligt, at vi står på randen til en multipolær verdensorden. Det er en verdensorden som Kina snart to årtier har arbejdet på at blive en hovedspiller i. Det sker selvfølgeligt både på det økonomiske plan, hvilket jo tydeligt fremgår af statistikkerne, men der sker også en masse bag scenere, som ikke er så åbenlyst for alle.
Tabita kunne således fortælle om den diplomatiske indflydelse det kinesiske kommunistparti (KKP) søger at få gennem de såkaldte parti-til-parti samarbejder, de har indledt med mange partier uden for Kina. Det er en måde for kommunist partiet at kunne lave diplomatisk samarbejde med ikke parti-aktører bag lukkede døre. En type samarbejde Tabita forventede ville blive øget i fremtiden.
Også i Danmark er der partier der har officielle samarbejdsrelationer med KKP, det gælder således regeringspartiet Moderaterne, men også Kommunistisk Parti. Lotte Rørtoft kunne fortælle at hun to gange har været på besøg i Kina, inviteret af KKP og også til en international konference sammen med andre internationale gæster.
Enhedslisten har også fået tilbuddet om at indgå et samarbejde med det kinesiske parti, men her har man ifølge Niklas Zenius Jespersen afslået tilbuddet.
4,3 %
Kina er Danmarks sjette største handels partner, alligevel er det kun 4,3 % af udenrigshandlen der går i denne retning. Det kom som en overraskelse for mange af deltagerne, der forestillede sig helt andre handelsmæssige relationer mellem de to lande.
Lige så overraskede var de i modsat retning da prof. Delman fortalte om hvor meget international forskning der bliver lavet sammen med kinesere. På mange universiteter er der tale om over 10-20 % af artiklerne og det forventes kun at stige i takt med at de kinesiske universiteter træder længere og længere op på de internationale ranglister.
Så selv om mange danske virksomheder under de nuværende usikre omstændigheder overvejer deres fremtidige samarbejde med Kina, er Danmark og Kina knyttet til hinanden med mere end bare økonomi. Alligevel bekymrede det prof. Delman at man i offentligheden oftere og oftere hører folk slå på tromme for at man skal kappe båndene til Kina.
Og derved havde ordstyreren en god bro for at sætte politikerne i gang med at diskutere.
Fredelig sameksistens
Lotte Rørtoft lagde ud med at påpege at mens vi nok alle taler om den multipolære verdensorden, så betyder det noget forskelligt alt efter hvem der taler. I Vesten bliver udtrykket efterhånden udtalt med en hvis bæven. Men taler man med kineserne så ser de visioner for en mere rimelig magtfordeling i verden, hvor større lande kan sameksistere fredeligt og rimeligt med mindre lande.
Niklas Zenius Jespersen var ikke så let overbevist om hvor fredelige fremtiden kunne se ud. Han lagde tydeligt ud med en analyse, hvor han beskrev Kina både som en kapitalistisk økonomi og som en imperialistisk magt. En imperialistisk magt der i takt med den kommende multipolaritet vil være tvunget til at bruge magtmidler for at sikre sine interesser geopolitisk.
Og herfra var det svært at nærme sig hinanden. Ifølge Kommunistisk Parti og den analyse Lotte Rørtoft repræsenterede er Kina nemlig et socialistisk land. Selvfølgeligt med en meget stor kapitalistisk sektor, men ikke desto mindre et samfund hvor det er staten der med stramt greb holder fast i taktstokken. Det giver et perspektiv for venstrefløjen og en særlig grund til at beskæftige sig med den kinesiske socialisme, om end det kinesiske samfund måske nok udfordrer venstrefløjens klassiske socialisme opfattelse.
Diskussionen flød herfra over i plenum, der var beskæftiget med de samme spørgsmål. For hvordan skal man forlige sig med en socialisme hvor fagforeninger er forbudt og marxistiske studiecirkler intimideres af det hemmelige politi? Hvad med de historiske fremskridt Kina har opnået? De millioner der er løftet ud af fattigdom? Den grønne omstilling hvor det virker som om kommunistpartiet har en langt bedre plan, end bare at overlade det til markedets anarki?
Tiden løb fra diskussionen og ordstyreren måtte undskylde at alle ikke kom til. Så der er lagt op til, at der måske kan komme flere oplæg i denne retning.