Til minde om Rolf Czeskleba-Dupont, født d. 8. oktober 1944 i Gdansk og afgået ved døden i sit hjem i Hvalsø d. 18. maj 2025
ved Bernhelm Booss-Bavnbek og Klaus Schulte
Et stort træ i skoven er faldet. Rolf døde sidste søndag, og dermed siger venstrefløjen i Danmark, Tyskland og videre omkring farvel til en af sine helt store profiler. Han bisættes tirsdag, d. 27./5. kl. 13 fra Hvalsø kirke.
Rolf voksede op i et hjem hvor der kendtes til krig. Kort før krigens ende døde hans far som pilot for Nazitysklands forbryderiske regime. Kendetegnende for hele hans voksne liv blev sorg over krig og flygtninge, had mod umenneskelige, militaristiske regeringer og en brændende nysgerrighed over for årsager for krig og vold og ønsket om at finde veje og midler til at modvirke dem blev kendetegnende for hele hans voksne liv.
Rolf havde en dobbeltkvalifikation: som forsker og politisk aktiv. Han var uddannet først i Vesttyskland og Vestberlin som politisk geograf med speciale i de naturressourcer og processer, såsom menneskers geografisk koncentration og aktivitet; forekomster, fordeling og udnyttelse af råstoffer og de tilsvarende miljøbelastninger; og uligheder, spændinger og reguleringer, både på lokal plan i byplanlægning og på nationalt eller internationalt plan i økonomiske, politiske og militære konglomerater.
Hans første og sidenhen vigtigste inspirationskilder har været øje analyser ad marxistiske baner af storkapitalens virke og de præcise empiriske konklusioner af Romklubbens “Grænser for vækst” kombineret med Barry Commoners skelsættende forureningsundersøgelser i begyndelsen af 1970erne.
Han kom til Danmark i 1972 for at møde sin senere kone Solveig efter længere tids brevudveksling mellem de to. Hvad der begyndte som en faglig udveksling om bysanering i Berlin udviklede sig til deres livs store romance. De boede de første år i København, hvor deres første søn Peter blev født i 1974. I 1981 flyttede parret til Ålborg, hvor Rolf skrev sin Ph.d. og Jakob blev født i 1982. I 1984 flyttede de så til Hvalsø. Her havde de mange gode år sammen som familie op gennem 80’erne og 90’erne med utallige politiske og videnskabelige aktiviteter før og efter at børnene var flyttet hjemmefra.
Rolfs videnskabelige tilhørsforhold var nok Karl Hermann Tjadens økologiske tilgang til ”Menneske – samfundsformation og biosfæren” og gruppen af marxister omkring Wolfgang Haugs tidsskrift “Das Argument” og Instituttet for Kritisk Teori (InkriT), der udgiver Marxismens historisk-kritiske Ordbog (HCDM). Her har Rolf siden slutningen af 1990erne, gennem sine bidrag som kritisk kommentator af talrige udkast til de indtil videre mange hundrede opslagsord, medvirket til, at ordbogen er blevet et ”århundredeværk” (Oskar Negt) med virkning langt ind i det 21. århundrede og på alle verdens kontinenter bibehod(https://inkrit.de/neuinkrit/index.php/en/hcdm). Hans eget store opslagsord geografisk materialisme indeholder summen af hans originale økologisk-historiematerialistiske tænkning (jf. materialisme, , geographischer – HCDM vol.9/I, spalte 177 – 191; https://inkrit.de/neuinkrit/index.php/en/hcdm/225-en/hcdm/alphabet-en/367-alphabet-en#MM).
Geografisk materialisme:
Geografiske betingelser, hvad enten de er ’bare’ naturlige eller udgør omgivende rammer for menneskenes samfundsmæssige liv, som i forvejen er blevet forandret gennem arbejde, bliver virksomme som materielle leveforhold for menneskelig virksomhed. Spørgsmålet om disse betingelsers indflydelse på den samfundsmæssige udvikling udgør det fælles udgangspunkt for forskellige tilgange til en geografisk materialisme. […] Med henvisning til Marx, Engels, Plechanow m.fl. udvikler Wittfogel en historisk-kritisk forståelse af en form for geografisk materialisme, der tager udgangspunkt i dialektikken mellem naturlige og samfundsmæssige produktivkræfter, og afslører en geografisk historiedeterminisime, som rækker helt ind i det 21. århundrede. Ud fra denne ser han især hans egen tids [1920ernes og 30ernes] debat om ‘geopolitik’ som en ‘Regression’. […] I den marxistiske debat gled Wittvogels arbejde i baggrunden, også fordi der med Stalin og Mao blev sat et syn på samfundets udvikling igennem, som i vid udstrækning abstraherede fra naturlige og geografiske betingelser. Wittvogels beskæftigelse med natur og geografi som foranderlige betingelser for samfundsudviklingen kan imidlertid gøres frugtbar i vores søgen efter en livsform, hvor “de associerede producenter […] rationelt regulerer deres stofskifte med naturen, […] i stedet for at være behersket af den som en blind magt” (Marx, Kapitalen III, 25/828).
Det lykkedes Rolf at overføre den gamle disciplin geopolitik med rødder i det 19. århundreds britiske og tyske imperialisme til en moderne historiematerialistiske ramme. Således gav hans sidste store undersøgelse ”Military-Industrial Interactions in and between Germany and the United States: Combining Spatial and Timescales” (https://doi.org/10.1007/16618_2023_66) en analyse af den materielle basis for magtforskydningerne mellem Storbritannien, Preussen og USA i løbet af 1800-og 1900 tallet. Fokus var på sammenfletningen af ganske forskellige processer med indbyrdes stærkt afvigende karakteristiske af tidsmæssige rytmer for forandring: de materielle processer af energiudvinding med ændringer i teknologier, i uddannelserne og i herskabsstrukturer.
Military-Industrial Interactions in and between Germany and the United States Combining Spatial and Timescales:
The classical nomothetic social sciences of economics, political science, and sociology have reduced the complexities of societal development not the least by abstracting from time and space. To understand these complexities better, it is recommended to study interacting processes of political-economic development, technological change, and changes in life support systems in characteristic times. Repeated and increasingly sophisticated warfare, deepening economic crises, and externalized ecological costs have all their own timescales. It is examined, therefore, in the context of Western industrial development, how the interactions of advanced industrialization and militarization have unfolded on different timescales in the trajectory of two main powers. In the case of Prussia-Germany, precapitalist militaristic mentality was modernized to catch up with other great European powers. The United States of America modernized warfare in a Civil War of contesting modes of production in Westward expansion. At a multiple characteristic timescale (MTS), these formerly dispersed developments on two continents converged, finally, into a Thirty-One Year War between science and technology-based rivals. The fatal mistake of a failing peace arrangement after the First World War prompted the backlash of the inter-war years. After the Second World War, it was replaced by a more robust peace arrangement with more comprehensive normative agreements regarding political economy as well as peacekeeping under the umbrella of the United Nations. However, a stepwise and protracted US decline from its 1945 top of hegemony finally replaced hegemony by violence-based domination. Since the end of the Cold War and of the “short twentieth century” (E. Hobsbawm, Age of extremes. The short 20th century 1914–1991. Michael Joseph/Viking Penguin, 1994) with its moment of hope for a peace dividend with developmental potentials unilateral power politics have again come to the fore and feed geopolitics with war dividends. The resulting world-systemic chaos with its erratic fluctuations also implies bifurcations: It may become possible to reject the history of industrialized warfare and by the way of emancipatory foreign politics to strengthen and synchronize an alternative, peaceful road formerly not taken. To achieve and maintain this solution, the problem of its repeated elimination must be understood from its industrial capitalist roots in the expanding modern world-system.
Ganske særligt for Rolf var hans åndelige overskud til at holde fast i de principper han én gang for alle havde som rigtige og samtidig være åben for nye, modsigende argumenter. Polemik og rethaverisk adfærd var fremmed for ham. Næsten tværtimod vakte det altid hans særlige teoretiske interesse at finde ud af, hvordan en mindre nuancering af synsvinkler kunne føre til ganske forskellige handlingsanvisninger. Denne grundlæggende holdningsmæssige impuls i hans stilfærdige, men også ihærdige personlighed var også drivkraften bag hans aktivitet som oversætter og formidler af tysk marxistisk filosofi og samfundsvidenskab med særlig fokus på antimilitarisme. (Wolfgang Fritz Haug: Det praksisfilosofiske blik fra neden. SFAH’s skriftserie nr. 61, Kbh. 2023 og Peter Wahl: Krigen og Venstrefløjen. Solidaritet, Kbh. 2024)
I de år hvor Rolf var ansat på RUC viste han store organisatoriske evner, både som studieleder for den samfundsvidenskabelige basis-(nu bachelor-)uddannelse, og som – succesrig, helt frem til en højesteretsafgørelse – forkæmper for de prekært ansatte universitære hjælpekræfters og eksterne lektorers rettigheder. Hans store personkendskab og overblik blev også brugt på diverse fredsinitiativer, der tog udgangspunkt i en “krigsgruppe” af studerende og forskere på RUC, der som hovedemne beskæftigede sig med “Krigens nye karakter og offentlighedens nye kvalitet” (formuleringen af Ib Martin Jarvad og Sussi Booss-Bavnbek) og tilsvarende akademiske aktiviteter i anledningen af “Desert Storm” 1991, Kosovo krigen, Afghanistan krigen og Irak krigen.
Rolf var en meget kærlig og omsorgsfuld ægtemand. Da Solveig fik kræft i 2010’erne var han ved hendes side helt til den hårde afslutning på hendes liv i 2019.
Politisk var de sidste par år særdeles hårde for ham: Han, der som ung i 1950erne delte den tyske venstrefløjs positive forventninger om socialistiske tanker og eksperimenter i Israel, skulle se sine sidste drømme briste ved den israelske hærs ødelæggelser og formodede krigsforbrydelser i Gaza. Lige så smerteligt var det for ham at følge det igangværende sammenbrud af store antimilitaristiske traditioner i næsten alle NATO-lande. Der var rigelig grund til bitterhed. Men bitterhed var ikke Rolfs sag: med stor interesse fulgte han den igangværende udformning af en multipolar verdensorden med betydelige fremskridt især uden for NATO-alliancen, f.eks. i BRIKS-landene og andre stater i det såkaldte ’globale syd’. Han forstod dobbeltheden i vores dystert bevægede tid, der samtidig åbner for nye potente og progressive bevægelser.
Nu trøster vi os ved at han får hvile ved siden af Solveig på Hvalsø kirkegård.