
Anvendelse af marxisme i det faglige arbejde
31. maj 2023 @ 19:00 – 21:00
Nytten af et marxistisk begrebsapparat i fagligt arbejde: 1970’ernes arbejdsløshedsbevægelse, “demokrati i arbejdslivet” og globaliseringens udfordringer.
Hvordan kan man som fagligt aktiv anvende Marx’ tanker til analyse og strategi på typiske fagforeningsfelter som løn- og ansættelsesforhold? Hvordan kan vi bruge marxismen til at forstå vilkårene for de arbejdsløse og i et længere perspektiv bruge det i kampen for arbejdspladsdemokrati?
Irene Odgaard, mangeårig teknologikonsulent hos 3F/SiD deler ud af sin brede erfaring med at omsætte teori til praksis i fagbevægelsens kampe.
Oplægget bliver holdt i Solidaritetshuset på Griffenfeldsgade 41 (2200 Nørrebro)
