Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

At læse Marx i dag

22. februar 2023 @ 19:00 22:00

Karl Marx arbejdede i to årtier på sin kritik sf den politiske økonomi. Men som bekendt blev arbejdet aldrig afsluttet. Udover et arbejde om værdi- og pengeteori fra 1859 lykkedes det ham kun at færdiggøre første bind af Das Kapital, som udkom i 1867. De planlagte efterfølgende bind blev aldrig færdige til tryk. Det vi har haft er manuskripter, Engels stykkede sammen og udgav i hast. 

Men med udgivelsen af Marx/Engels Gesamtausgabe (MEGA➁) er billedet et ganske andet. Især fordi Anden Afdeling af MEGA➁, “Kapitalen og forarbejder” nu er afsluttet med i alt 15 bind — sidste bind udkom for ti år siden, i 2012. 

Det er dermed nu muligt og relevant at underkaste den marxske “Kritik af den politiske økonomi” i dens (ufuldstændige) helhed en kritisk vurdering, ikke mindst i lyset af, hvor vi er i dag: Er Marx’ analyse af den kapitalistiske produktionsmåde relevant for vor tids arbejderbevægelse og andre emancipatoriske bevægelser? Hvad handler Das Kapital strengt taget om og hvori består værkets begrænsninger, tilsigtede og utilsigtede? Hvor kommer det, Marx omtaler som “arbejderklassens politiske økonomi”, til syne?

Kjeld Schmidt er professor (emeritus) og dr.scient.soc. Han har udgivet flere arbejder af Marx på dansk og har de sidste tredive år været aktiv forsker inden for koordinationsteknologi. 

Oplægget bliver holdet i Solidaritetshuset på Griffenfeldsgade 41, 2200 KBH N

Billede fra CBS hjemmeside.