Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Diskussion om kommunismebegrebet med Morten Thing

31. maj 2022 @ 19:00 21:00

”Der stikker vidst en art communist i mig” skrev Frederik Dreier Danmarks første kendte socialist engang i 1840’erne. Dengang var borgerskabet skrækslagne for de kommunistiske tanker, som særligt håndværkerne på valsen spredte gennem Europa. Det fik i samme periode Marx og Engels til at skrive de berømte ord om kommunismens spøgelse der gik gennem Europa.


Da spøgelset fik krop og de socialistiske partier blev massepartier, valgte de dog at droppe kommunisme udtrykket og kaldte sig i stedet for socialdemokratier. Først med splittet i 2. Internationale tog Lenin udtrykket op igen, men i opposition til socialdemokratismen fik begrebet en særlig klang. Siden kom det at være kommunist næsten til at stå synonym med at støtte Sovjetunionen, men unionen er som bekendt død og borte. Så hvad betyder kommunismebegrebet i dag?


Slavoj Žižek har argumenteret for at vi skal bruge begrebet aktivt i den politiske kamp, men kan det overhovedet lade sig gøre, eller lugter begrebet stadig for meget af gulag og kommandoøkonomi?
Vi har inviteret historiker Morten Thing på besøg for at diskutere begrebet med os. Morten Thing har for nyligt udgivet bogen Hvad Marx og Engels mente med kommunisme, hvorfra han vil starte et kort oplæg, men størstedelen af mødets tid vil blive brugt på løs diskussion om emnet.


Mødet finder sted d. 31. maj kl. 19-21 i Solidaritetshuset på Griffenfeltsgade 41, 2200 Nørrebro.