Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Mennesket som aktør m. Ib Gram-Jensen

16. marts 2022 @ 19:00 21:00

Det har været produktive år for Ib Gram-Jensen, der i 2020 og 2021 fik udgivet både sit trebindsværk om den marxistiske historieforståelse og en ekstra bog om dette emne.

Gram-Jensen argumenterer for opgivelsen af Marx’ og Engels’ tanke om dialektikken mellem produktivkræfter og produktionsrelationer som historiens drivkraft til fordel for den vægt på menneskene som skabere af deres egen historie, der også findes hos dem: nemlig at drivkraften er vekselvirkningen mellem sociale forhold og bevidst menneskelig handling – og for at aktørernes artikulation af deres erfaringer af og reaktioner på den virkelighed, de oplever, må opfattes som et centralt aspekt. I forlængelse heraf foreslås det at se historien som en inden for struk-turelt og historisk bestemte rammer åben proces, og konsekvenserne for klasseanalyse og forståelsen af klassekam-pens historiske isolering i de avancerede kapitalistiske samfund skitseres.

Vi har inviteret Ib Gram-Jensen til foredrag d. 16. marts kl. 19 i Enhedslistens lokaler i Studiestræde 24 – lokalet i stueetagen i gården.