Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Udviklingen i det øst- og sydlige Afrika samt østaterne i Det Indiske Ocean

6. marts 2024 @ 19:00 21:00

Landende i det østlige og det sydlige Afrika samt østaterne i Det Indiske Ocean har enten været engelske kolonier, et par var franske og der er to store portugisisktalende kolonier. Ethiopien udmærker sig ved ikke at have været koloniseret. To nye lande kom ud af eksisterende, Eritrea og Sydsudan. Problematikkerne indeholder Afrikas Horn, Sudan/Sydsudan, Østafrika og hele det sydlige Afrika med de store ressourcestærke lande, Mozambique og Angola, samt det tidligere så dominerende Sydafrika. Karen Helveg Peteren indleder, fulget af Steen Folke, mag. scient. i geografi, fhv. lektor ved Københavns Universitet og seniorforsker ved DIIS, der i sit oplæg vil lægge vægt på, hvordan afkoloniseringen foregik forskelligt i de tidligere overvejende britiske og portugisiske kolonier. Mange steder forvandlede befrielsesbevægelserne sig til autoritære etparti-regimer baseret på klientilisme og omfattende korruption. Siden har de gamle kolonimagter konkurreret med USA. Kina og Indien om at få indflydelse og adgang til at udnytte Afrikas naturressourcer

Studiekredsen har til hensigt at udvide kendskabet til afrikansk historie, gående tilbage til den koloniale fortid, ressourceøkonomi og sikkerhedspolitik. Deltagelse skulle gerne føre til en bedre forståelse af, hvordan imperialisme kan forstås i dagens kontekst og ikke mindst, på hvilken måde afrikanere yder modstand.

Studiekredsleder og oplægsholder: Karen Helveg Petersen, der har skrevet referencematerialet ’Imperialism and the Militarization of Africa’, udgivet af Clarté. Peder Frederik Jensen, Steen Folke og Carsten Jensen deltager som ressourcepersoner i studiekredsen.

Mødet finder sted i Solidaritetshuset, Griffenfeldsgade 41 (2200 KBH N) kl. 19-21.