Marxistisk Salon 4. november kl. 19.00-21.00
Oplæg v. økonom Karen Helveg Petersen
Sted: Dagbladet Arbejderen, Hillerødgade 30A, 2200 Nørrebro
Marxistisk feminisme tenderer til at betragte ulønnet omsorgsarbejde i hjemmet som en ekstra udbytning af – typisk – kvinder. Det er lige så vel udbyttet arbejde som det lønnede, mener de. Det er for så vidt rigtigt, men så overser man den kapitalistiske logik, hvor kun det arbejde, der indgår direkte i den kapitalistiske produktion, ’skaber værdi’, og som ifølge Marx er det produktive arbejde. Om arbejde er produktivt eller ej er ikke kun en subjektiv vurdering, en ’historie’ eller blot sprogbrug, der ’framer’ virkeligheden, men svarer til en økonomisk kategori. Andet arbejde er så (kapital)uproduktivt. Også uproduktivt, typisk servicearbejde, kan imidlertid være aflønnet. Det er især det arbejde, der i bredeste forstand skaber den næste generation i familierne, der ikke er. Det føles af mange som uretfærdigt.
Femi-marxisterne overser ofte, at forholdene har ændret sig over tid, men at det gennemgående træk er, at der hives kapitalistisk værdi ud af privatsfæren. Det traditionelle hjemlige omsorgsarbejde har ændret sig i og med at alle uanset køn er tvunget til at have en indkomst. For at muliggøre det er omsorgen i vidt omfang overtaget af det offentlige, alskens hjælpemidler og maskiner bliver brugt, og selv madlavning ’outsources’. Den logik er det værd at følge for bedre at forstå handlerummet.
Oplægget bygger på ’Produktivt og uproduktivt arbejde i reproduktionen og nye former for udbytning’ (Productive and unproductive labour in reproductive work: changing modes of exploitation), der er udkommet som Clarté # 4. I det essay gennemgår Karen Helveg Petersen moderne marxistiske teorier om ’social reproduktion’, som hun ser i lyset af fire faser i kapitalismens historiske udvikling, der netop er bestemt af forholdet mellem produktivt og uproduktivt arbejde i reproduktionen: 1. Tidlig industrialisering – kvinder og børn i fabrikkerne, 2. Fagbevægelse og stigende lønninger, der muliggør at arbejderklassens kvinder – ligesom borgerskabets – ikke deltager direkte på arbejdsmarkedet, men til gengæld er afhængige af mandens indtægter, 3. Velfærdsstaten, hvor både borgerskabets og arbejderklassens kvinder kommer ud af hjemmet – ofte til betalt omsorgsarbejde, og 4. Den nuværende fase, hvor ligestilling mellem kønnene på alle områder tilstræbes, hvor det prekære arbejde stiger, og hvor velfærdsstaten på mange måder er under pres. Men hvor der også er en tendens til at sige, at omsorgsarbejde i hjemmet burde påskønnes bedre.
Alt det kan relateres til forskellige udbytningsmåder. Samt i øvrigt til klasseforskellene mellem borgerskab og arbejderklasse og kvindekampen for lighed og ligeværd.
Læs Karen Helveg Petersens Productive and Unproductive Labour in Reproductive Work i Clarté: http://marxistiskanalyse.dk/2020/09/03/productive-and-unproductive-labour-in-reproductive-work/