Med kun en uge fra det ene oplæg til det andet, blev det en intensiv periode for de interesserede, der har fulgt Institut for Marxistisk Analyses efterårsoplægsrække. Instituttet glæder sig meget over, at så mange var blevet inspireret af det sidste oplæg, og også kom denne onsdag for at høre adjunkt Bo Ærenlund Sørensen fortælle om det kinesiske kommunistpartis bestræbelser på at forme den kinesiske befolkning efter sit eget billede.
Oplægget lagde ud med et fokus på byfornyelse, lovgivning og propagandaens rolle i at inspirere den kinesiske befolkning til at leve den type liv som kommunistpartiet ønskede af dem. Bo ændrede derefter sit fokus og fortalte om den rolle som selvkritikken har spillet i folkeopdragelsen. Han kunne fortælle om de lejre, der gennem meget af Kinas historie har været, hvor mennesker fra de såkaldte sorte kategorier i samfundet (som ikke selv, eller hvis forældre ikke havde støttet revolutionen eller havde været velhavende) blev interneret, med målet om at forbedre sig selv.
Bo understregede at lejrene nogle steder blev drevet af ægte ildsjæle, der troede på deres evne til at forbedre de indsatte. Oplevelser som det amerikanske ægtepar Rickett, der i Prisoners of the liberation fortæller om deres oplevelse i en sådan lejr, har delt med en vestlig offentlighed.
Også mange japanske krigsfanger blev efter Anden verdenskrig interneret i genopdragelseslejre. Her blev de konfronteret med de grusomheder og krigsforbrydelser som den japanske hær havde begået, og bedt om at reflektere over deres egen rolle i dette. Hele tiden med det fokus, at det enkelte individ var en lille model af den større model der udgjorde samfundet. I dette eksempel blev mange af de japanske krigsfanger senere ledende medlemmer af den japanske antikrigs-bevægelse, selvom det er selvsagt at interneringer i andre lejre har været frygtelige oplevelser.
Bo er inspireret af den amerikanske filosof Donald J. Muro i sin tolkning af den kinesiske selvforståelse som bygget op om modeller. Han fremførte i sit oplæg, hvordan der gennem kinesisk filosofi løber en tråd af tro på, at det er muligt at ændre mennesker. En tråd der let kunne trækkes videre ind i kinesisk marxisme da denne blev hegemonisk efter revolutionen i 1949.
Sprogbrug og Sci-fi
Efter denne del af oplægget gik Bo videre til at fortælle om noget af den research han laver på Københavns Universitet i forhold til det sprogbrug som de kinesiske øvrigheder gør brug af. Af de mange interessante grafer, kunne man blandt andet notere sig hvordan klassekampsdiskursen begyndte at aftage med Maos død, mens moraldiskursen i samme periode indtog en mere prominent rolle.
Med et klogt formuleret spørgsmål, om hvordan de nuværende genopdragelseslejre i Xinjiang kan ses som en kinesisk forsøg på at gennemføre et ’Minority report’ lignende system (En sci-fi film, hvor kriminaliteten kan opklares før den begås), blev Bo anstiftet til at snakke om sin helt store passion, kinesisk sci-fi.
Med stor glæde fortalte han særligt om den kinesiske forfatter Liu Cixin (The three body problem, Supernova era mfl.) i hvis forfatterskab, der kan ses direkte kritik af den måde det kinesiske samfund fungerer på, men hvis bøger pga. af genrens lave status som litteratur, ikke er blevet censureret.
Institut for Marxistisk Analyse takker Bo Ærenlund for sit spændende oplæg og takker Solidaritetshuset for lån af lokaler.