Rammerne var en smule udfordrede den kolde efterårsonsdag i november, hvor Institut for Marxistisk Analyse havde indbudt professor emeritus Jørgen Delman til Folkets hus på Nørrebro, for at gøre de tilhørende klogere på den nyeste udvikling i toppen af det kinesiske kommunistparti.
Baggrunden var den 20. partikongres som det kinesiske kommunistparti afholdt i september. En begivenhed af stor politisk betydning, der det til trods, kun er blevet kommenteret i begrænset omfang i de danske medier. Derfor der var mange nye informationer for de fremmødte.
Jørgen Delmans oplæg lagde ud med den mest tydelige begivenhed til selve kongressen, den dramatiske fjernelse af tidligere partiformand Hu Jintao fra sit sæde, officielt pga. et ildebefindende, men sandsynligvis pga. hans utilfredshed med at ingen af hans allierede var indstillet som medlemmer af politbureauet.
Guanxi netværk
Det ledte oplægget videre til en gennemgang af det nye politbureau, medlemmernes baggrund (de er alle mænd i alderen 60-69) og de forskellige ansvarsområder som politbureauets medlemmer skulle varetage, en betragtelig del af hvilke svarer direkte til partiformand Xi Jinping.
Sammensætningen af politbureauet gav også professor Delman anledning til at fortælle lidt om hvilke typer af fraktioner og grupperinger der findes i kommunistpartiet. Et vigtigt element af dette var guanxi netværk. Netværk der opstår på baggrund af vennetjenester, både i fortiden men også som medlemmerne har til gode. Politbureauet, med sin aldersmæssigt enslydende sammensætning, er et oplagt eksempel på et sådant netværk.
Whole-process Democracy
Det kinesiske kommunistparti er med sine 96 mio. medlemmer det andet største parti i verden. Det til trods er der ikke meget demokrati over den demokratiske folkerepublik hvor partiet har sit virke. I hvert fald ikke hvis man forstår demokrati i vanlig forstand. I sin rapport til d. 20. kongres taler formand Xi Jinping om, hvad der på engelsk kaldes whole process democracy, et fænomen som også Ruslands diktator Vladimir Putin tidligere har omtalt i positive vendinger.
Denne type samfundsstyring er kendetegnet ved det tydelige lederskab, gennemskuelighed og forudsigelighed, hvis man skal tro dets fortalere.
I praksis er det kinesiske samfund selvfølgeligt ikke præget af gennemskuelighed og forudsigelighed, som de nuværende kampe omkring Foxconn fabrikken i Zhengzhou tyder på. Oplægget kom derfor også ind på den spæde modstand der er mod det nuværende regime.
Her er et eksempel den såkaldte ”bridge-man”, der i Bejing trodsede regimet ved at hænge et regimekritisk banner op over en bro med krav om partiformandens afgang. Banneret blev fjernet efter få minutter, men har både i Kina og internationalt inspireret til mange former for modstand.
