At finde Marx i Marx

Rapport fra oplæg med Kjeld Schmidt 22.02.2023

Det er bemærkelsesværdigt, at der 140 år efter Marx død stadig kan være nylæsninger af hans tekster, ikke kun forstået således, at teksterne bliver læst op mod den nye samtid, men også således, at det kan diskuteres hvad der skal læses og hvordan. Den endelige afslutning af den del af Marx-Engels Gesamtausgabe (MEGA), der omhandler Das Kapital, gør det muligt at få et klarere billede af hvad Marx mente med sin filosofisk-økonomiske teori.

Das Kapitals første bog blev udgivet af Marx selv. Hans død i 1883 betød dog, at det tilfaldt Friedrich Engels at få udgivet de sidste to bøger. I dette arbejde støttede Engels sig til Marx’ omfattende noteapparat, men uden at have autoritative svar på hvad der i noterne var arbejdshypoteser og hvad der var udarbejdede svar.

Professor emeritus Kjeld Schmidt tog onsdag d. 22. februar tilhørerne med i sine egne studier af det færdigudgivne kildemateriale. Startende med et rids af Marx’ liv og arbejde med økonomiske skrifter dykkede han ned i noterne til Kapitalen for at fremhæve nogle af de mest almindelige fejllæsninger.

Sigende for den perfektionisme som Marx arbejdede med, brugte han årene fra 1859-62 på at skrive Kritik af den politiske økonomi, som han i Grundrids havde gjort et forstudie til, for i 1863 at starte hele arbejdet forfra, da han begyndte at skrive på Kapitalens første bog. Når det i dag ikke er ligetil at følge udviklingen i hans tanker, skyldes det at mange af teksterne blev skrevet i en anden rækkefølge end de i sidste ende blev udgivet. Manuskripterne til, hvad der senere blev til anden og tredje bog, er således skrevet før udgivelsen af  første bog i 1867.

På den måde leder man forgæves, når man leder efter det sidste ord i diskussionen Marx mod Marx.

Til forståelsen af hans arbejde understregede Schmidt Marx’ særlige arbejdsmetode, der dekonstruerer andre tænkeres analytiske begreber, for ved hjælp af gennemforståede begreber at kunne rekonstruere en teori om produktionsmåden og dens udvikling. Det skaber en metode, der som sin fordel har blotlægningen af produktionsmådens systematiske karakter, men som til gengæld har tendens til at sløre klassernes egen agens i den historiske udvikling til fordel for kapitalens næsten-automatik. I den forbindelse gik Schmidt ind på det helt konkrete omkring ’produktivkræfternes udvikling’, hvordan arbejdsprocesserne har ændret sig med de maskinelle landvindinger.

I et langt oplæg kom Schmidt både omkring forståelsen af kapitalismen som produktionsmåde ligesom han også fik rundet  af omkring ’arbejderklassens politiske økonomi’, som faktisk ikke rigtig er blevet udviklet.

Flere af aftenens 20 deltagere blev hængende efter oplægget for at få uddybende svar på de specifikke spørgsmål de sad tilbage med.

Institut for Marxistisk Analyse ønsker at takke professor Kjeld Schmidt for hans oplæg og Solidaritetshuset for lån af lokaler.

WPMessenger