Historisk materialisme, marxismens historieteori, har med sin påstand om at menneskets bevidsthed tager udgangspunkt i deres væren, længe været udfordret af postmoderne og diskursive teorier. Nu virker det dog som om, at diskussioner og udvikling af teorien igen påkalder sig rampelyset. Både gennem mit eget biddrag, sidste år Historisk materialisme under postmodernismens hegemoni, Jonathan Whites Making our own History (Praxis Press) fra foråret og også Ib Gram-Jensens Experience and Historical Materialism, der også blev udgivet i 2020.
Experience and Historical Materialism er fem essays der angriber deres emne, den historiske materialisme fra forskellige vinkler. Det er forskellige indgangsvinkler, til afklaring, øjensynligt som forstudie til det der meget vel kunne blive Gram-Jensens magnum opus, den tre bind lange Structure, Agency and Theory, der, sikkert til forfatterens overraskelse, blev udgivet allerede i foråret. I denne bruger han 1200 sider på at afklare sit forhold til en mængde af marxismens udfordringer, mens han i Experience and Historical Materialism er mere koncentreret om de fem hovedtemaer bogens essays tager under behandling.
Emnet for dem alle er ikke overraskende vores forhold til historien. De kan læses særskilt, men er det til trods ordnet så der fremkommer en sammenhæng. Udgangspunktet tages hos Althusser og hans strukturalistiske marxisme, hvor forfatteren identificerer kimen til den postmodernisme der senere i bogen får på puklen. Det er selvfølgeligt forholdet mellem determinisme og fri vilje der her bringes til bordet, som går igen i den senere kritik af postmodernismens absurde udsagn om diskurs som konstituerende aktørerne.
Determinismen er også temaet for det andet essay. Her går forfatteren i rette med repræsentanter der vil frikende Marx og Engels for den deterministiske synd, for derigennem at nå frem til en historieteori hos koryfæerne der spejler deres egen. Tålmodigt argumenterer Gram-Jensen for urigtigheden af denne ønsketænkning. Derved afviser han argumenter der bortforklarer deterministiske udsagn som propagandistiske eller retoriske forførelser, for i stedet gennem citater at vise, at denne determinisme, trods vores foragt for den, udgjorde et centralt element i den tidlige marxisme.
Afgørende for determinismens uheldige fortsættelse ind i senere historisk materialisme, er identifikationen af historiens drivkraft i modsætningen mellem produktivkræfter (maskiner, metode, viden) og produktionsforhold (menneskelige relationer). En kritik der må forventes udviklet i Structure, Agency and Theory, men som danner et stabilt grundlag for kritikken gennem de forskellige essays. I stedet fremhæves historiciteten med alle sine uventede skift og vendinger og menneskers gennemlevede opfattelser og antagonistiske positioner som udgangspunkt for udviklingen. Her adskiller bogen sig positivt fra Whites Making our own History, der langt hen ad vejen ukritisk genfremsætter den klassiske teori.
Det essay der deler titel med bogen beskæftiger sig med dette forhold mellem menneskers bevidsthed og de rammer hvor indenfor de lever deres liv. Det bringer os til kritikken af postmodernismen, centreret om de to fremtrædende repræsentanter Laclau og Mouffe og deres værker Politics and Ideology in Marxist Theory og Hegemony and Socialist Strategy. Kritikken er hverken ny eller overraskende, men er som resten af bogen præget af forfatterens dybdegående og metodiske undersøgelse, hvor han vedholdende argumenterer fra sit udgangspunkt i retningen af en bedre forståelse.
Denne kritik af postmoderne historieskrivning uddybes yderligere i en behandling af Keith Jenkins Re-thinking History fra 1991, for at kunne evaluere distinktionen mellem den skete virkelighed og vores historieskrivning. Dette er et forsvar for den kritiske metode og kildekritikkens værdi, hvormed Gram-Jensen breder sin kritik ud, fra at være funderet i marxismen til på almen kritisk grund at udstille postmodernismens selvmodsigelser.
Bogen retter sig mod et akademisk publikum men er ellers let at læse. Kritikken af de tre årtier gamle tekster er substantiel frem for original, men fremtræder vægtig nu hvor Laclau og Mouffes teorier er blevet afprøvet i politisk praksis. Bogen er alle steder gennemarbejdet og forsynet med de slutnoter der kræves af en bog af denne kaliber. Derfor kan det undre at bogen er blevet udgivet af forfatteren selv, og ingen etablerede forlag har påtaget sig opgaven.
Uden forlag i ryggen kan det formodes at en ellers udmærket bog vil gå manges opmærksomhed forbi, hvilket er en skam, da den er endnu et udmærket skridt i retningen af marxismens akademiske genetablering.
Experience and Historical Materialism
Printet af Books on Demand
372 sider
159,95 kr. hos internetboghandlerne