Rapport af mødet med Søren Kolstrup onsdag d. 29. marts 2023.
Institut for Marxistisk Analyse blev i forlængelse af Marx nu! Konferencen 2022 kontaktet af det tyske ordbogsprojekt Historisch-kritisches Wörterbuch des Marxismus, der er interesserede i at lave et ordbogsopslag til ordbogens kommende bind om den nordiske model. For som forberedelse til dette, at kunne gøre os selv og vores medlemmer klogere på, hvad den nordiske model egentligt er, havde vi d. 29. marts inviteret en af Danmarks skarpeste hjerner på området til at komme og fortælle om hans forskning på området.
Lektor emeritus Søren Kolstrup lagde ud med en disclaimer. Det ville ikke være muligt at nå hele vejen rundt om emnet, men han ville give et vue af det, og så kunne de tilhørende ellers spørge ind.
Forskelle i perspektiver
Set ud fra et dansk perspektiv handler opbyggelsen af velfærdsstaten i høj grad om en adskillelse mellem produktion og reproduktion i samfundet. Det private marked står for det første og staten tager sig af det andet.
Under kommunesocialismen i 1920’erne forsøgte nogle socialdemokratiske kommuner rigtigt nok at overskride grænsen og gå ind på det privates område, men det tog ikke lang tid for statsminister Madsen Mygdal at jage dem tilbage.
Det førte til mange årtier hvor opdelingen mellem privat og offentligt var nogenlunde klar. Gennemgående for denne opdeling var den universalistiske udbredelse af de forskellige velfærdsydelser. Blev en ydelse besluttet, skulle alle borgere i landet kunne tilgå den. Vigtigt var selvfølgeligt også at ydelserne var skattefinansieret, i modsætning til situationen i Vesteuropa, hvor det var den såkaldte ’Bismarck-model’ der vandt frem, baseret på forsikringsprincippet. Og det er jo et spørgsmål om perspektiv når tyskerne kalder den skandinaviske model for en Sonderweg.
Situationen var selvfølgeligt anderledes i de andre skandinaviske lande. Man kan bare nævne Norge hvor oliefundene og etableringen af Statoil kom til at være afgørende for velfærdsstatens opbygning.
Udvikling i spring
Hvorom alting er, så startede velfærdsstaten i det små og indtog derefter mere og mere af samfundet. Der var dog ikke tale om en gradvis fremgang. Udviklingen foregik i ryk. Her kan der tydeligt identificeres fire afgørende øjeblikke, hvis vi holder os inden for den danske historie. Først og fremmest årene 1938-39 der kom til at stå centralt i Kolstrups narrativ. Socialdemokratiet stod historisk stærkt i årene og i forening med Det radikale venstre, fik man indført både en udvidelse af dagpenge, den første ferielov og en mere social boligpolitik. I strejke året 1956 blev folkepensionen indført, der kom til at få varig betydning, fordi skiftende regeringer hermed fik en model for hvordan lignende velfærdsydelser kunne organiseres.
I 1974 kom bistandsloven med sin meget generøse anerkendelse af, at den enkelte ikke havde ansvar for den af samfundet skabte arbejdsløshed. Også her kom det til at gælde, at alle samfundets medlemmer havde ret til understøttelse. Den sidste, og ofte oversete offensiv for det universalistiske princip var det store løft af SU’en der skete under Schlüter regeringen i 1987-88. Her var det store gennembrud at SU’en blev uafhængig af forældrenes indkomst, og derved kom til at stå som forsørgelsesgrundlag for både rig og fattig.
Afvikling
I løbet af 1990’erne sker der ifølge Kolstrup et markant skift i velfærdspolitikken. Den ændrede tilgang kan illustreres ved de store privatiseringer den socialdemokratiske regering sætter sig for, voldsomst salget af hele telenettet til private aktører. Der kan i situationen tales om et nyt klassekompromis med kapitalen i offensiven.
Universalismen som princip erstattes af en ’noget-for-noget’-tankegang, der stiller klare kriterier til ydelsesmodtagere i forhold til hvad det kræver at modtage en bestemt ydelse. Det fører ikke til særlige besparelser for staten, der nu har store udgifter til et kontrolsystem, men dette er heller ikke pointen. Det handler først og fremmest om at afvikle de politikker, der har arbejderklassen som sit primære sigte.
Den udvikling der starter i 1990’erne bliver videreført med Fogh I regeringen fra 2001. I perioden ses der fortsatte satsninger på den velfærd der angår alle, som sundhed og ældre, mens særligt ydelser til arbejdsløse skæres voldsomt ned.
I debatten der fulgte blev særligt den sidste del af oplægget kommenteret. En tilhører fremførte her, hvordan statens rolle siden 1990’erne har været at sikre en kommodificering af arbejdskraften. En opgave den i øvrigt virker til at have haft stort held med.
IMA takker Søren Kolstrup for det gode oplæg, deltagerne for deres diskussionsslyst og Solidaritetshuset for lån af lokaler.