“The end of Capitalism: The Thought of Henryk Grossman” er en god introduktion til en teori, der er oppe i tiden. Kapitalismens næste krise bliver kapitalismens sidste krise. Den bliver starten på enden på hele det økonomiske system.
Reinout Bosch
Anmeldelsen er tidligere bragt på Solidaritet.dk
Antallet af industriarbejdere bliver ved med at falde. Uagtet om det er i Essen eller i Shenzhen fylder mennesker i stadig ringere omfang på fabriksgulvet. Deres repetitive bevægelser udføres i stedet af maskiner og robotter.
Det kan virke som godt nyt for virksomhedsejerne, men i virkeligheden er det starten på enden på hele det økonomiske system, vi kender som kapitalisme. I hvert fald hvis man skal tro den teori, som den polsk-jødiske økonom Henryk Grossman udviklede i mellemkrigsårene.
Teorien blev dengang afvist af både hans kollegaer på Frankfurterskolen og af sovjetiske økonomer. Men måske bliver den forløst af nutidens økonomiske udvikling.
Den glemte økonom
Ted Reeses The end of Capitalism: The Thought of Henryk Grossman er et forsøg på at støve denne i offentligheden mere eller mindre ukendte polsk-jødiske økonom og hans teorier af.
Grossman, som levede i første halvdel af det tyvende århundrede, var en marxistisk økonom og havde særligt kapitalismens krisetendenser som sit fokusområde.
Hans forklaringsmodel baserer sig på Karl Marx’ ide om, at profitraten har en tendens til at falde. Teorien siger, at profitten af producenternes investeringer med tiden vil falde. Den samlede profit kan godt stige, men profittens andel af det investerede beløb vil blive mindre.
Ifølge Karl Marx’ teori er det kun menneskeligt arbejde, som reelt bidrager med økonomisk værdi til de varer, der produceres. Når der kommer flere maskiner, og disse maskiner fortrænger mennesker, bliver varerne billigere, samtidig med at producenterne får et aftagende afkast af deres investeringer.
Resultatet bliver, at kapitalister i stigende grad søger væk fra at investere i produktive områder. Antallet af områder, der kan investeres i, falder dermed. Det fører til en skærpet kamp om områder, der kan investeres i. Det medfører så, at der ophobes store mængder ubrugt kapital, som i sidste ende bliver omdannet til penge, der ligger i den uproduktive sfære som aktiemarkedet eller ejendomsspekulation.
Det endelige sammenbrud
Grossman og hans discipel Reese er ikke de eneste, der ser disse udviklingstegn i nutidens kapitalistiske økonomi. Men mens andre økonomer mener, at kapitalismen efter hver krise kan komme tilbage til et punkt, hvor produktive investeringer igen kan give mening, så ser Grossmans teori en længerevarende konsekvens.
Jo rigere samfundet er, jo flere avancerede maskiner der bruges, jo flere ting kan man nå at lave i løbet af en given arbejdstid. Samtidigt bliver værdien af disse ting mindre. Det betyder, at automatiseringen langsomt men sikkert gør op med roden til profit, udbytningen af arbejdskraft.
Uden udbytning ingen kapitalisme. Jo hurtigere og mere automatiseret vareproduktionen bliver, jo tættere kommer kapitalismen på sit endelige sammenbrud. Automatiseringen er derved kapitalismens tendens til at ophæve sig selv.
Gamle ideer vagt til live
Bogen skifter mellem at give indblik i Grossmans økonomiske teori og at give biografiske skildringer af hans foranderlige liv. Selvom det ikke er kedeligt at høre om hans omskiftelige tilværelse i forskellige lande og ansættelser ved forskellige universiteter, leder det opmærksomheden væk fra det egentligt interessante, som er de samfundsudviklinger, hvor Reese ser Grossmans teorier bekræftet.
Grossmans teori går ud på, at mængden af kapital, der skal bruges for at køre produktionsprocessen, hele tiden skal stige. Samtidig er det begrænset, hvor mange mennesker de kan ansætte i denne produktion. Det betyder, at mængden af kapital, der skal bruges, vokser hurtigere end mængden af overskud, som kapitalisterne kan trække ud af deres arbejdere.
Den bedste måde at modgå dette problem på er ved at øge mængden af tilgængelig arbejdskraft. Stigende pensionsaldre, abortforbud og afskaffede helligdage, er måske netop udtryk for sådanne løsninger.
Det voldsomme alternativ, der blev løsningen på krisen i 1930’erne, er krigen. Krigen får gennem sin ødelæggende kraft ødelagt de store mængder af ophobet kapital, så cyklussen kan starte forfra. Også dette kender vi fra nutiden.
De sidste tider
Flere marxistiske økonomer arbejder med lignende kriseteorier. Det særlige for Grossman er, at han fastholder, at det er en endelig krise. Som andre økonomer mener han, at der ved krisetendenser også vil være modtendenser. Men ”kapitalismens sammenbrud er intet andet end en krise, der ikke modarbejdes af nogen modtendenser” som han skriver.
Reese ser mange eksempler på, at krisetendensen er stærk, og modtendenserne aftagende. Ifølge ham er den stigende gæld et tegn på, at profitten mange steder i økonomien er manglende, fordi arbejdernes andel af produktionen er så lav i sammenligning med maskinernes. De nødvendige omkostninger ved ny produktion bliver nu finansieret ved lånte penge. Som kapitalismen fungerer i dag, betyder det, at der skabes nye penge, selvom disse penge ikke understøttes af nogen værdi.
Den uholdbart høje gæld førte i første omgang til negative renter fra centralbankerne, hvilket er et fænomen, som aldrig før er set under kapitalismen. Renterne er siden blevet hævet af flere omgange for at modgå den stigende inflation, der kom som følge af den høje gæld.
Yderligere kan det ses, at væksten i de forskellige økonomier er aftagende. Særligt tydeligt er det over et længere perspektiv, hvor det kan ses, at opsvinget efter kriserne er blevet svagere og svagere.
Forunderlige ideer til den nye verden
Reese er ikke fortaler for, at vi læner os tilbage og afventer det endelige sammenbrud. Tværtimod skal visheden om, at kapitalismen bærer sin egen undergang i sig, tilskynde os til at organisere os endnu mere for socialisme.
Selv har han en række forslag til, hvordan verden efter kapitalismen kan se ud. Nogle åbenlyse, men også mere forunderlige ideer som at atomkraft skal spille en bærende rolle, og at et nyt pengesystem skal være baseret på den ydede arbejdstid.
Uden at være voldsomt velskrevet er bogen ikke svær, og de biografiske afbrydelser i den økonomiske teori letter læsningen. For alle, der er fristet til at dykke dybere ned i økonomisk teori og økonomisk teoris historie, kan denne bog være en gavnlig tilføjelse.
The end of Capitalism: The Thought of Henryk Grossman (2022)
Zer0 Books
216 sider
179,95 kr.