I anledning af forårets valg til EU-parlamentet holder vi den 6. november (kl. 19-21) en paneldebat om fremtidens Europa. Her vil vi gerne give ordet til nogle unge stemmer – dem der kommer til at leve i det Europa vi i dag skaber.
Når vi er ude i så god tid, er det fordi vi gerne vil tage muligheden til at zoome lidt ud fra de sag specifikke- og Bruxelles orienterede debatter der kan komme til at præge en valgkamp. I stedet vil vi gerne stille spørgsmålet, hvordan skaber vi et bæredygtigt og socialt Europa? Har EU en rolle at spille i dette? Hvordan kan EU skabe den ønskede udvikling, og hvordan skal det forandres for at det kan lade sig gøre? Ikke mindst er vi interesserede i, hvilke folkelige bevægelser der skal til for, at udvikling i den ene eller den anden retning kan lade sig gøre.
Paneldeltagerne er Karoline Lindgaard fra Alternativets Unge, Sine Bilfelt fra folkebevægelsen mod EU, Sofus Otto fra DSU (og DUF) og Clara Turms fra Enhedslisten.
Hver af debatørerne får 10 min. til at indlede med baggrund af nedenstående spørgsmål. Derefter bliver ordet givet frit til spørgsmål og kommentarer fra salen.
- Hvad skal der til for at vi kan skabe et bæredygtigt og socialt Europa? (altså hvordan når vi en europæisk grøn omstilling, mindsker ulighed og mindsker fattigdom)
- Har EU en rolle at spille i dette?
- Hvordan kan EU skabe den ønskede udvikling, og hvordan skal det forandres for at det kan lade sig gøre? (Herunder om EU skal udvides til 36 lande eller ej. Skal det blive mere overnationalt/mere føderalistisk/mere decentralt?)
- Hvilke folkelige bevægelser skal der til for at udvikling i den ene eller den anden retning kan lade sig gøre?
Mødet holdes d. 6. november kl. 19-21 i Solidaritetshuset, Griffenfeldsgade 41 (2200 KBH N) i samarbejde med netmediet Solidaritet.dk.