Eurasisk sikkerhedspolitik

4. april kl. 19-21. Kulturhus indre by, København K

I Europa går krigen i Ukraine ind i sit tredje år. I Mellemøsten trækker krigen i Gaza flere og flere parter ind i en dødedans, som alle frygter spinder yderligere ud af kontrol. Begge krige betyder at konflikten mellem USA og Kina omkring Taiwan opildnes. Ingen af konflikterne er enkeltstående. For at forstå dem må man undersøge sammenhængen.

Et analytisk pust er tiltrængt for at få løftet hovedet ud af busken af nutidens mareridt med krige og klimakatastrofer.

IMA inviterer en dansk forsker, en repræsentant for fredsbevægelsen og Enhedslistens rådgiver i udenrigs- og forsvarspolitik til et samtalemøde med den tyske politiske forfatter Peter Wahl.

Emne: Eurasisk sikkerhedspolitik. Kan europæisk strategisk autonomi fremme fred fra Lissabon til Vladivostok?

Prof. Ole Wæver leder af Københavns Universitets Center for Resolution of International Conflicts (CRIC), forsker i både sikkerheds- og klimapolitik samt globale magt-forskydninger. Han taler om betingelserne og mulige fremgangsmåder for, at sikkerhedspolitik kan omfatte de afgørende spillere på det eurasiske kontinent – og resten af verden.

Cand. scient. adm. Eva Flyvholm medvirkede i 2023 sammen med Trine Pertou Mach til koordinering af mellem- og nordeuropæiske partiers syn på krig og fred samt NATO. Hun taler om mulige fredspolitiske alliancepartnere i nutidens og en mulig fremtids politiske landskaber.

Prof. em. Henning Salling Olesen, en af RUCs grundlæggere, talsperson i NGOen ’Nej til Oprustning, Ja til bæredygtig sikkerhedspolitik’ og ”Omtænketanken”, taler om fælles sikkerhed: Kan dialog mellem civilsamfundene, økonomisk samkvem og anerkendelse af modstridende interesser føre til en bæredygtig sikkerhed?

Forfatter Peter Wahl inspirator til Attac Tyskland og NGO’en World Economy, Ecology and Development (WEED), sætter kritikken af USA’s geopolitik i en rammeforståelse af de magtpolitiske blokke, baseret på et alsidigt kapitel om geopolitik i bogen ’Krigen og venstrefløjen’, som udgives af forlaget Solidaritet. Misforståelser om udenrigspolitikken gennemgås med tankevækkende historiske detaljer. Mere om bogen til receptionen kl. 17.30 til 18.

Det er muligt at følge mødet på Zoom: https://us02web.zoom.us/j/84377394932

WPMessenger