Reportage og video: Mennesket som aktør

Onsdag den 16. marts holdt Ib Gram-Jensen oplæg på baggrund af hans trebindsværk Structure, Agency and Theory (tidligere anmeldt her på siden). Under overskriften Mennesket som aktør holdt Gram-Jensen et oplæg i tre dele, hvor han forklarede sin opfattelse af historieteori, klasseteori og hvor det efterlader os politisk.

Oplægget startede med Gram-Jensens afvisning af den ortodokse historisk materialistiske teori, bedst fremlagt af G. A. Cohen (Karl Marx Theory of History. A Defence). Denne forstår forholdet mellem produktivkræfterne og produktionsforholdene som værende en drivkraft i den historiske udvikling. I stedet fremsatte Gram-Jensen en erfaringsbaseret teori på baggrund af et struktur-agens forhold.

På baggrund af afvisningen af den ortodokse teori forkaster Gram-Jensen den determinisme som han mener både Marx og Engels’ tænkning og den senere historiske materialisme lider af. Det leder ham frem til et åbent historiesyn hvor udviklingen ikke er bestemt af fortiden.

Det var særligt denne diskussion der i det efterfølgende plenum fik aktiveret de 20 mødedeltagere der deltog på Studiestræde og Zoom. Her blev der rejst spørgsmål ved graden af Marx og Engels deterministiske syn på historieudviklingen. En række eksempler fra deres forfatterskab blev nævnt, mens Gram-Jensen forsvarede sit syn med et imponerende citatnært overblik over de to teoretikeres forfatterskab.

Der blev også blandt mødedeltagerne fremlagt argumenter om at der er forskelle på typer af determinisme, eller forståelse af begrebet. Marx og Engels bliver således ofte anklaget for at være økonomiske- eller teknologiske determinister, hvilket de ikke er, men det betyder ikke at de ikke er determinister i anden forstand, anførte taleren.

Ligeledes blev det med henvisning til Scott Meikle (Essentialism in the Thought og Karl Marx) fremlagt, at man må have øje for, hvad der er tendenser i en udvikling og hvad der er tilfældigheder. Med dette blik, blev det foreslået, skulle man måske se forholdet mellem produktivkræfternes udvikling og den menneskelige agens. Altså således at udviklingen i produktivkræfterne er en tendens, der til dels kan foregribes, mens at den menneskelige agens altid vil være uforudsigelig.

Særligt manifestets ofte citerede citat:

”Fri mand og slave, patricier og plebejer, baron og livegen, lavsmester og svend, kort sagt: undertrykkere og undertrykte har stået i stadig modsætning til hinanden, har – snart skjult, snart åbenlyst – ført en uafbrudt kamp, en kamp, der hver gang er endt med en revolutionær omformning af hele samfundet eller med de kæmpende klassers fælles undergang.”

ledte til mere historiefokuseret diskussion med fokus på den åbne og dobbelte mulighed som Marx skitserer for den almene udvikling. Enten gennem de den ene klasses omvæltning af den anden, eller gennem en fælles undergang. Således, blev det argumenteret, kunne klimakrisen udmærket bliver vores civilisations undergang, uden at en kommunistisk revolution finder sted. Gram-Jensen blev her tydeligt aktiveret og forsvarede sit syn med, at samme tekst afsluttes med konklusionen, at ”proletariatets sejr og bourgeoisiets undergang er lige uundgåelige”, som følgeslutning af en længere argumentationsrække, hvorved stykket ikke kunne bortforklares som rent agitatorisk.

Mødet blev filmet og både oplæg og diskussion kan ses nedenfor:

Oplæg: Mennesket som aktør/Ib Gram-Jensen – Fotograf Knud Josefsen.

Vi takker fotograf Knud Josefsen.

WPMessenger