Kan kommunismebegrebet bruges?

Vi står over for et klimatisk sammenbrud der er intimt forbundet til den kapitalistiske produktionsmåde. På den baggrund har FN’s klimapanel konkluderet, at vi som menneskehed ikke kan fortsætte med at leve under den nuværende produktionsmåde. Men hvad er alternativet egentligt, og som det lille møde d. 31. maj handlede om, hvilket ord kan vi egentligt bruge til at beskrive denne fremtidsvision?

Morten Thing tog i sit oplæg udgangspunkt i sin nyligt udgivne bog Hvad Marx og Engels med kommunisme (Solidaritet 2022), og fortalte på den baggrund hvordan de to tyskere i første omgang afviste begrebet og dets indhold. Først da de blev påvirket af filosoffen Moses Hess, blev de tiltrukket til de socialistiske tanker.

Da de i første omgang gør sig dybere tanker om kommunismen er det i indledningen til Marx’ Til kritikken af den hegelske retsfilosofi, hvor begrebet bliver sat i forbindelse med generobringen af menneskets mulighed for at være menneske. I denne periode beskriver særligt Marx kommunismen, noget uvirkeligt der endnu ligger i fremtiden, som en ophævelse af arbejdsdelingen og som en verdenshistorisk bevægelse i hegeliansk forstand.

Kommunismen omfavnes

Senere, med Det kommunistiske manifest analyserer de sig frem til forudsætningerne for utopien, der altså nu fremtræder som den logiske konklusion på den her fremsatte analyse. I denne bevægelse optages kommunismen som et led i den støre historiefilosofi de præsenterer, samtidigt med, at arbejdsdelingens ophævelse forsvinder fra deres perspektiv. Kommunismen bliver nu en beskrivelse af et kommende samfund uden klasser og udbytning.

Fra denne faseopdelte historieforståelse stammer også ideen om, at det kommunistiske samfund vil fremtræde som to faser, en tidlig socialistisk fase, og en senere moden kommunistisk fase.

Mens kommunismen i 1840’erne var et populært begreb, der på kommunistisk forbunds foranledning også kom til at lægge navn til forbundets manifest, gled de i årtierne efter mere i baggrunden, mens socialisme blev det fortrukne begreb for de nye arbejderpartier. Først med splittet i 2. internationale greb Lenin tilbage til begrebet, og præsenterede det, i forlængelse af sin kautskianske grundforståelse, som et uundgåeligt skridt i udviklingen.

Det var også Lenin der forfattede den interessante formulering at kommunisme var rådsdemokrati plus elektrifisering.

Socialisme, kommunisme og den grønne omstilling

Som bemærket i diskussionen, har der historisk været en bevægelse frem og tilbage mellem begreberne socialisme og kommunisme. Det sidste blev i første omgang set som de fattiges oprør, mens den mere besindige middelstand så større perspektiv i socialismen. Siden blev det nærmest omvendt, og kommunismen blev i sovjetisk udgave et tydeligt topstyret projekt. Nu er socialismen igen et lidt udvandet begreb, og unge radikale griber tilbage til kommunismebegrebet, for at distancere sig fra socialdemokratismen.

Hos udenlandske accelerationister som Aaron Bastani, der har tidligere har gæstet Danmark med oplæg om sin bog Luxury communism, har kommunismen igen antaget form af en ophævelse af arbejdsdelingen, som hos den unge Marx. Her kommer kommunismen som begreb til at stå i modsætning til den grønne bevægelses antivækst ideologi.

Det ledte frem til en diskussion af forholdet mellem kommunismens beskrivelse af menneskets alsidige udvikling, og dagens perspektiver om at mennesket (særligt i den vestlige verden) skal indskrænke sine handlinger, for ikke at overskride de planetære grænser. Som det også blev formuleret, er spørgsmålet ikke kun hvilket samfund der skal være efter den grønne omstilling, men vigtigere, hvilket samfund der er behov for under den grønne omstilling.

Det var første gang, at Institut for Marxistisk Analyse havde held med at arrangere et møde som dette i mere uformelle rammer. De elleve deltagende mænd udtrykte glæde over muligheden for at kunne tage diskussioner mere dybdegående, mens vi som institut beklager, ikke i højere grad at have kunnet tiltrække kvinder og nonbinære til et arrangement som dette.

Vi takker Morten Thing for hans gode oplæg og Solidaritetshuset for at lægge lokaler til.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.